Jazzens Historie I Aarhus er et projekt, sat i gang af Aarhus Jazz Festival, som ønsker at sætte fokus på og dokumentere byens historie med jazz igennem 100 år fra 1919-2019. Projektet vil i første omgang finde sted fra 2017-2019, og materialet deles op i 3 perioder.

Periode 1: 1919-1949

Periode 2: 1950-1979

Periode 3: 1980-2019

I samarbejde med Carsten Ljungkvist, forfatter til bogen ”Jazzens historie i Århus” beskrives de mange steder, personer og orkestre, der har haft betydning for jazzmiljøet gennem årene.

Vi lægger ud med at fokusere på perioden 1919-1949. Vidste du, at det første jazzorkester blev præsenteret i 1919 af Aage Rasmussen på Hotel Terminus i Ryesgade 3 – eller at de første saxofontoner kunne høres i byen i 1923?

På app’en Opdag Aarhus vil man kunne følge en guidet tur rundt mellem de vigtigste jazzhistoriske punkter i byen.

Hent Opdag Aarhus app’en