Abbedissen/Café Smagløs

Kloster Torv 7, 8000 Aarhus C

 

Abbedissen var først og fremmest et jamsted, som i sin korte levetid havde stor betydning for det lokale jazzmiljø. Spillestedet fungerede som enhovedbanegård for jazzmiljøet i midten af 1980´erne; om eftermiddagen kunne man møde de helt unge fra Århus Friskole og om aftenen den hårde kerne af stammusikere.

 

Abbedissen blev med dette koncept jazzmusikkens dør ind til den nye tid, ikke rigtig en gammeldags jazzhule, publikum var yngre og der var cirkulation blandt gæsterne. Stedet blev en indledende øvelse til det café-boom, som skulle sprede jazzen ud i nye miljøer. Tilgangen var inkluderende og gav mulighed for at helt unge kunne spille med erfarne musikere i jam-agtige omgivelser – en udvikling, der foregreb den lange historiske jamsession-tradition, som skulle udvikle sig på jazzværtshuset Bent J.

 

En lang lang række af byens aktive musikere fandt vej til det lille spillested, nævnes kunne Robin Watson, Søren Bo Addemoes, Kim Mikkelsen, Ole Ulvedal, Poul Poulsen, Finn Odderskov, Poul Ehlers, Jørgen ”tromme” Nielsen, m.fl.

 

Senere blev stedet under navnet Café Smagløsvidereført som regelmæssigt jazzspillested for et yngre publikum og fungerer som sådan i dag med koncerter og jazz jams. Café Smagløs åbnede i 1989 og blev hurtigt en vigtig del af Aarhus Jazz Festival med et samarbejde omkring livejazz på Klostertorvet. Udendørsscenen på Klostertorvet har siden være en del af festivalen, i nogle år drevet af festivalens sekretariat, men fra 2019 organiseret udelukkende af caféen.