Jazzen blomstrer op og der etableres mange nye orkestre, spillesteder og klubber, heriblandt ikoniske steder som Karavellen, Tagskægget og Bent J. Store udenlandske navne gæster jævnligt byen, og sammen med den øgede udbredelse af grammofonpladen inspirerer det med de populære strømninger fra new orleans revival over cool jazz til jazz-rock fusion og avantgarde.

 

1950’erne

Ved indgangen til 1950´erne tog man hul på et årti, der stod i jazzens tegn. Årtiet blev skudt i gang af et fornemt besøg af Duke Ellington i Aarhus-Hallen 6. juni 1950 og i Aarhus-Hallens restaurant Annekset på Skt. Knuds Torv kunne man hver søndag opleve ‘fin jazz’. Til daglig kunne man høre Finn Albertsen, ”vor egen Fats Waller”, der var meget i vælten med guitaristen Knud ”Dølle” Deleuran og violinisten Mogens Holm Larsen.

 

Århus Jazzklub

Ildsjælen Finn Albertsen indkaldte i oktober 1950 til møde i Folkemusikskolen i Guldsmedgade for at danne Århus Jazzklub. Tilslutningen var stor, 150 unge var mødt frem, mange måtte stå udenfor vinduerne. To uger senere samlede Finn Albertsen en række lokale professionelle musikere og afholdt en flot bigbandkoncert i Rådhushallen.

Pianisten Finn Kalsbøll spillede i autentisk boogie-woogie og ragtimestil og var klubbens ”maskot”. Man samlede også et egentligt husorkester. I 1952 trådte en ny person, Bent J. Jensen, ind i klubbens bestyrelse. Bent J., som han blev kaldt, skulle træde sit helt eget spor i århusiansk jazzliv.

I de første år kunne man opleve orkestre som Peter Rasmussens Septet, Poul Olsens Kvintet, Johnny Cambells Orkester eller Hazy Østenvalds Sextet. Trods naturlige begrænsninger var spilleglæden enorm og smittende.

Et besøg af det engelske revival orkester, Ken Coliers Jazzband, i Casino-teatret og dannelsen af Dixie Stompers, varslede en ny tid for jazzen og klubformen i Århus. Swingmusikken fra den danske guldalderjazz var på vej ud til fordel for New Orleans jazzen. En ung anmelder, Jørgen Leth, skrev i 1953: ”den lokale jazz ligger på et pænt niveau”.

Aarhus Jazzklub blev nedlagt i 1953, men Folkemusikskolen i Guldsmedgade, hvor det hele startede, forblev et samlingspunkt for byens unge jazzentusiaster.

 

Opblomstring og nye jazzklubber

Jazzen blomstrede. Små faste orkestre skød op, fx Benny Holleufers Trio, Bob Chordials, Ramsing Kvartetten og Poul Haves band. I sidstnævnte orkester, ”det mest hårdtslående”, kunne man opleve Hugo Hjulmand, der sammen med sin mere modernistiske storebroder Louis Hjulmand fremstod som helt særlige musikalske begavelser.

Grammofonplader dukkede op i større skala. Her stiftede man bekendtskab med de store jazznavne. Danmarks Radios Timme Rosenkrantz og Børge Roger Henrichsen bragte jazzen ud i stuerne, og grammofoncauseriet blev dyrket i klubberne. Fordybelse og refleksion over jazzens udtryksformer var dog for de få i forhold til det folkelige gennembrud jazzen fik i 1950´rne. De umiddelbare rytmer, dans og morskab var populært.

Jazzen vandt hurtigt fodfæste i universitetsmiljøet. I Vandrehallen afholdtes jazzkoncerter, herunder et besøg af Louis Armstrong i 1954. Mange af studenterjazzens arrangementer var henlagt til Sjette Frederiks Kro i Risskov. Men jazzen var også delt mellem det moderne og det traditionelle; det var ofte Hans Jacob Sahlertz Kvintet. der stod for det første og Dixie Stompers for det andet.

Nye typer jazzklubber så dagens lys: De vigtigste var Studenternes Jazzklub, Jazz Circle, Saratoga Jazzklub, Club Korovi og Club Paname. En bred folkelig interesse for jazzmiljøet og entusiastiske musikere sikrede solide succes´er.

 

1960’erne

Begyndelsen af årtiet startede med få menneskers fordybelse i jazzens forskellige udtryk: swing, trad og bebob. Det sluttede med bred folkelig dyrkelse af den dansevenlige traditionelle jazz, men også med slagsmål, krak og anarko-liberalistiske tilstande. De sidste år er beskrevet som den mest hektiske periode i Århus-jazzens historie. Århus havde plottet sig ind på jazzens landkort.

Ved indgangen til tresserne var to klubber virksomme, Saratoga frem til 1962 og Paname til 1964. Det meste jazzaktivitet foregik i Nedergaards danselokaler og Det ny Casino. Saratoga Jazzband blev genetableret i 1963 og de havde sammen med Århus Fodvarmere (senere Arosia) et stort publikum. Også Bent Eriksen og Peter Farenholtz optrådte med vekslende besætninger. Mange mindre orkestre var aktive, fx Århus Støvfjernere, Baskerville Jazzmen, Greenhorn Jazzmen og Søren Houlinds Jazzband. Det var en stabil periode.

Med etableringen af Århus Studenterjazz og Karavellens indtog i 1965, og få år senere etableringen af Tagskægget og Trinbrædtet, skulle forholdene ændres.

 

Århus viser vejen

Århus viste i tresserne vejen for jazzen både akademisk og pædagogisk. Holger Laumann var med til at skabe grundlaget for en rig blomstring af den rytmiske musik som sådan, og John Tchicai og Louis Hjulmand blev internationale navne. Sidstnævnte fremhævet af trompetisten Don Ellis i det toneangivende tidskrift Down Beat. Begge også kåret til Årets Jazzmusiker, Louis Hjulmand i 1963 og John Tchicai i 1969 – fulgt af Poul Ehlers i 1971. Blandt de fire store orkestre i 1968 finder vi ifølge Den Danske Jazzkreds: Louis Hjulmands Sekstet og Poul Ehlers Kvintet (ved siden af Papa Bues Jazzband og Arnvid Meyers Orkester). Undervejs knyttede Louis Hjulmand og Jørgen Leth jazzen sammen med poesi ved en lang række arrangementer.

Tresserne var det frodigste tiår for jazzen i Århus. Mange amerikanske solister besøgte byen i begyndelsen af tresserne: George Lewis, Sahib Shihab, Lucky Thompson, Coleman Hawkins (et gensyn, idet han under stort ståhej besøgte byen i 1935), Cat Anderson, Dexter Gordon, Roland Kirk, Ray Pitts, Albert Nicolas og Kenny Drew. I Århus var svaret herpå Tom Prehns Kvartet. Kapelmesteren selv havde studeret komposition på Det Jyske Musikkonservatorium under Per Nørgaard og Witold Lutoslawski. De øvrige medlemmer af denne stærke gruppe var tre tidligere Jazzminer: Fritz Krogh (sax), Finn Slumstrup (trommer) og Poul Ehlers (bas).

 

Studenterjazz, Karavellen og Tagskægget

Århus Studenterjazz blev stiftet i februar 1965 med århusjazzens ”Godfather”, Bent J. som formand. Hele syv orkestre holdt den nye klub over dåben. Studenterjazzen blev de følgende år samlingspunkt med en række store udenlandske gæstespil: Earl Hines, Vic Dickenson, Oscar Peterson, Dizzy Gillespie, Stuff Smith, Art Farmer, Lee Konitz, Ken Collyer, Illinois Jacquet, for blot at nævne nogle. Klubben blev samlingssted for adel og borger, og kom som sådan til at få betydning for byen.

Karavellen etablerede sig som jazzrestaurant i 1965. I de næste par år havde stedet sin storhedstid. Hver aften undtagen søndag kørte man med en amerikansk solist, bakket op af lokal rytmegruppe. Det var meget hektisk, op til 7-800 tilskuere inde på en aften. Blandt solisterne kunne man opleve Stuff Smith, Yusef Lateef, Roland Kirk og Kenny Drew i faste engagementer.

Huset Vestergade 58 kørte som kulturcenter men i 1967 (under Jens Okkings ledelse) indkaldtes jazzmiljøet med henblik på at starte jazz op på stedet. Baggrunden var Karavellens ophør som jazzrestaurant.

I oktober 1967 åbnede på 2. sal i Paradisgade en lille jazzklub der fik navnet Tagskægget. Til at begynde med blot åbent om lørdagen, men efter få måneder dagligt. Intentionen var at præsentere jazz sammen med blues, folk og viser, men jazzen tog hurtigt over. Klubben kørte mest med traditionelle grupper.

Samme efterår afholdt Århus Unge Tonekunstnere en koncert på konservatoriet med John Tchicai-gruppen Cadentia Nova Danica og Contemporary Jazz Quartet. Den samme aften kunne man i Studenternes Hus se og høre Dizzy Gillespie Big Band. Jazzen flød ind over byen.

I efteråret 1968 åbner Jazzhus Trinbrættet i Vestergade 58, og i sommeren 1969 flyttede Tagskægget til større lokaler i chokoladefabrikken Elvirasmindes tidligere personalekantine i Klostergade 34. Efter en syv timers jazz og beatfestival i Marselisborghallen åbnede Tagskægget, og tidligt om morgenen blev der serveret gratis kaffe og rundstykker. Efter en kort pause åbnede dørene igen, og de følgende 18 timer blev de nye lokaler indviet med en maraton-jamsession med 14 forskellige orkestre.

 

1970’erne

I disse år slog beatmusikken ind i det unge publikum, og det ellers blomstrende jazzklubliv fik et skud for boven. Men Tagskægget voksede og kom til at dominere 1970´erne. Et besøg i 1971 af selveste Duke Ellington blev historisk, fortæller begejstrede anmeldere.

I sommeren 1972 startede Peter Max Hansen Royal Birdland op i Hotel Royals marmorsal. Birdland blev kaldt verdens største jazzhus. Her præsenterede Peter Max Hansen en europæisk udgave af Newport Jazz Festival. Imidlertid slog Birdland aldrig an, og efter et par måneder vendte musikken tilbage til Klostergade.

 

Jazzselskabet i Århus og Bent J.

To andre initiativer fra begyndelsen af 1970´erne kom til at skrive historie. Oprettelsen af Jazzselskabet i Århus 1970 og åbningen af Jazzværtshuset Bent J.

Det var en kreds af ”modne” jazzfans som skabte Jazzselskabet, og den første bestyrelse blev Palle Lauridsen, Ole Peter Iversen, Bent Knudsen, Flemming Kirkholt, Jens Helm-Petersen og Bent J. Jensen (formand). Ved stiftelsesfesten på Trinbrættet var blandt de fremmødte musikere som Dexter Gordon, Hal Singer, Bent Eriksen, Mogens Lauridsen, Bent Knudsen, Janus Jørgensen, Jørn Birkeholm, Hans Jacob Sahlertz, Troels Knudsen og Finn Albertsen. Sidstnævnte, der var initiativtager til dannelsen af den første jazzklub efter krigen i 1950, blev udnævnt til æresmedlem.

”Skabet” blev en blanding af hyggeklub og interesseforening. Ved siden af musikarrangementer skabte man en tradition for årlige sammenkomster, og ligeledes fra 1973 uddelingen af Gaffelprisen for værdige modtagere, hovedsagelig musikere.

Bent J. Jensen var fra hans indtræden i Århus Jazzklub i 1952 konstant i berøring med jazz. Han fulgte og skabte udviklingen. Med hans egne ord: ”I Jazz Circle-tiden var mit motto: Danmarks bedste, hver uge. 10 år senere, i Studenterjazzen var mottoet; verdens bedste, hver uge.”

I 1973 etablerede Bent J. sit eget jazzværtshus i Nørre Allé, naturligt nok opkaldt efter ham selv. Den fysisk set beskedne lokalitet skulle en dag fremstå som Skandinaviens ældste jazzværtshus!

 

Rock, jazz og fusion

Århusjazzen blev naturligt nok præget af rock og fusionsmusik. Ved en Festival i 1976 på Århus Stadion præsenterede Tagskægget en række udenlandske repræsentanter for de nye retninger. Her kunne man opleve navne som: Billy Cobham/George Duke, Shakti/John McLaughlin, Weather Report og Secret Oyster.

Tagskægget blev et jazzhus ikke blot for Århus, men for hele Jylland. Hér blev mange lokale musikere og grupper løftet som akkompagnatører af de store navne, ikke mindst pianisten Bent Eriksen med sin trio: Palle ”Cigar” Laursen/Hal Dodson (bas) og Jørgen Nielsen (trommer). Bent Eriksen var en forgrundsfigur på den århusianske jazzscene.

Et særligt kapitel i Tagskægget udgør de mange big band besøg med det allerede nævnte Duke Ellington besøg i 1971 som det væsentligste. På besøg var også de amerikanske The Thad Jones/Mel Lewis Orchestra, Woody Herman, Clark Terrys Big Bad Band, Buddy Rich og Gil Evans band. Hertil de danske Radioens Big Band og Thad Jones´ Eclipse og de lokale Klüvers og Peder Pedersens Big Bands.

Almindeligt fald i publikumsinteresse og voksende utilfredshed blandt lokale musikere begyndte at skabe problemer fra 1975-76. Med Tagskæggets lukning i 1980 sluttede en af de mest succesrige epoker i århusiansk jazzhistorie.