Club Harlem

Skt. Knuds Torv 15, 8000 Aarhus C

 

Club Harlem blev etableret af Århus Fodvarmere i 1962 i Århus-Hallens anneks på Skt. Knuds Torv 15. Er beskrevet som en decideret danseklub. Klubben blev drevet af Århus Fodvarmere, der dannedes i 1958 af Ernst Hornslet og Bjarne Duelund. Gruppen skiftede navn til Arosia City Jazzmen i 1965, fra 1972 dog kun Arosia. Fra begyndelsen hentede man inspiration fra Louis Armstrong, og siden engelsk revival. Orkestret turnerede fra 1960. I 1962 havde det et langt engagement på ”Pigalle” i Hamburg, medens The Beatles spillede i Star Club 300 meter derfra. I 1970 var blot to af de oprindelige musikere tilbage. Arosia var dengang og er i dag, et halvt århundrede senere, stadig et meget populært orkester.