– interview med Jens Balder Sørensen og Kim Grønborg

Tekst og foto: Jørgen Nielsen

 

Rejsen har været lang – fra ventilbasun i FDF, over elbas i rockband til trombone og tuba, som i dag er Jens Balder Sørensens instrumenter. Siden 1989 har hans krøllede hoved – og nogle vil sige ditto hjerne – raget op i byens musikliv. Det var året, hvor han omsider forlod fødebyen Grenaa for at komme tættere på musikmiljøet i Aarhus.

Ikke fordi Grenaa var et dårligt forum for kunstnerisk udfoldelse. ”Fidusen ved et lokalsamfund, hvor man ikke får det hele serveret, er jo at det er nemmere at lave nogle sjove ting, der ikke skal konkurrere med en masse professionelle aktiviteter, og hvor man ikke behøver at bekymre sig om hvorvidt det man laver i virkeligheden er passé!” siger den 68-årige komponist, musiker og iværksætter.

Den første kontakt med det aarhusianske jazzmiljø kom, da Jens Balder i 1970 blev medlem af Peder Pedersens konservatorie-bigband. Her lærte han en række af byens musikere at kende, men i perioden 1978-89 arbejdede han primært med børneteatret Teater Ravnen fra Grenaa. Siden da har udgangspunktet været musik, både i traditionel forstand, og i bredere sammenhænge, gerne med udgangspunkt i projekter. Både dem med alle støtteansøgningerne, og ad hoc-opgaver, ofte knyttet til teater, dans og performance.

Contemporary Work Lab var ét af flere projekter: ”Jeg ringede rundt til 10 musikere og spurgte om de ville spille søndag aften på Æsken i Anholtsgade, og to af dem fik frie hænder til at bestemme hvor organiseret, hvor grafisk og improviseret vi skulle spille. Det blev til seks gange over et halvt år, og det var ret interessant. Men problemet med sådan noget er, at det skal vejes op med det arbejde, man lægger i det, og det, der kommer ud af det, og jeg oplevede at jeg fik lavet for lidt af min egen musik. Så bagefter dannede jeg en kvartet med Ole Kühl, David Cadogan og Rikke Rohde, hvor vi prøvede at arbejde videre med sammenspil under åbne former”.

Hvornår lykkes det? ”I forhold til publikum, så er det min erfaring, at i jo højere grad det kender betingelserne for orkestrets arbejde, jo bedre opleves den måde, orkestret kommunikerer indbyrdes. Det kan man gøre ved at man i sin introduktion blotlægger, hvad vi har gang i, eller fx ved at vise et grafisk partitur”.

Aarhus Improvisers Orchestra

Efter en koncert med freejazz-ikonet Mats Gustafssons Fire!Orchestra, tog Jens Balder mod til sig og spurgte musikere blandt publikum, om ikke det kunne være sjovt at lave noget lignende i Aarhus. ”Jeg tror vi var 25 til den første prøve; vi arbejdede et halvt år og fik i samarbejde med Jazzselskabet, Sun Ship, Phonognom og Atlas stykket økonomi sammen til den første koncert under navnet Aarhus Improvisers Orchestra”.

I programmet hed det bl.a. : 24 musikere, der spiller kompositioner, som bruger kommunikationen mellem musikerne og direktion til udvikling af musikken her og nu med skriftlige forlæg fra 11 medlemmer af orkesteret. Orkesteret mødes en gang om måneden for at blive fortrolige med hinanden og komponisternes ideer og udvikle et fælles direktionssprog og nogle forskellige musikalske universer.

Lige som med Contemporary Work Lab har Jens Balder måttet indse, at den organisatoriske byrde ved at holde store projekter i luften står i vejen for andre opgaver, så PT er der ingen planer om flere koncerter med Aarhus Improvisers Orchestra. Hans mange initiativer er dog ikke gået upåagtet hen; i 2012 fik han Gaffelprisen for sit virke.

 

Spanien 19 C

Udstillingsstedet Spanien 19 C (der i virkeligheden ligger på adressen Kalkværksvej 5A) er ét af de steder, hvor Jens Balder har arbejdet, ofte sammen med kunstneren og musikeren Kim T. Grønborg – ligeledes fra Grenaa – der samtidig har sit værksted på stedet. Kim funderer lidt over baggrunden for den musik, som de begge arbejder med: ”Punkbevægelsen fra sidst i 70-erne var en gør-det-selv kultur. Der skete en masse indenfor musikken, hvor det ikke var så vigtigt at være teknisk dygtig, men mere gik op i udtryk. Der kom enormt meget eksperimenterende musik ud af det, blandet med jazz, og der kom en åbning for at folk kunne prøve nye ting af. Det skete også her i Aarhus, og fordi det var muligt at lave sine egne arrangementer på fx Huset og Æsken, er det ligesom groet derfra. Det er efterhånden mange år siden, men der er hele tiden sket nogle kreative sammenstød, ikke mindst under inspiration fra gæster udefra som fx John Tchicai, Cockpit Music og Peter Brötzmann”.

Jens Balder: ”Miljøet er selvfølgelig meget større i København, så det har taget tid at finde nogle legekammerater. I forbindelse med projektet på Æsken spurgte jeg også musikere, der aldrig havde spillet sådan noget før, og det var tydeligt at de syntes at det var sjovt, men hvem tager skridtet og siger: lad os prøve det her, når det synes fuldstændig latterligt – ”det kan der da ikke komme noget ordentlig musik ud af”. Og så viser det sig at det kan der!”

Spanien 19 C´s nøgne rum af rødbrune teglsten er årligt rammen om skiftende udstillinger og musikevents. Under Aarhus Jazzfestival 2019 kan man opleve projektet Square Music, en gruppe af 7 musikere, inkl. Kim Grønborg og Jens Balder. Gruppen opstod under en udstilling, der hed Square and More, hvor Kim dirigerede musikken ved at pege på forskellige firkantede stykker grafik med en laserpen.

”Vi blev fast indslag på Jazz Juice i Mejlgade, hvor publikum kunne følge med i vores grafiske partiturer, der blev projiceret op på væggen. Vi har også optrådt med medleys, hvor vi fx spillede Burt Bacharach, Ellington, Beach Boys og Ramones, og hvor hver musiker selv måtte vælge hvilket nummer han ville spille – samtidigt. Man skulle høre meget godt efter for at genkende numrene, griner Jens. Det er Kim Grønborg, der skaber de grafiske oplæg: ”Jeg har altid været interesseret i styrede tilfældigheder, været vågen overfor ulykker og fejl, for man kan bruge det uforudsete i den kunstneriske proces. Alle kan komme med deres stemme, så det er et demokratisk eksperiment, og hvis de musikere, der er med, lytter til hinanden og byder ind, så kommer der noget spændende ud af det. Især når man har øvet det nogle gange, strammet op og fundet sin plads”. Jens: ”For musikere, der ikke er klassisk uddannede, kan det være ualmindelig svært at lade være med at spille!”


Er det jazz?

”Jo mere åben man er for, at det ikke skal være en bestemt genre, desto mere åben og demokratisk bliver musikken, mener Jens. ”Men hvis man synes, at det skal lugte af jazz, kommer man nemt til at skubbe hinanden hen i en retning, hvor der er nogen ting, der er givet, for ellers synes folk ikke, det lyder som jazz. Men det har ændret sig helt enormt de seneste år. Nogle af de nye grupper spiller stramt komponeret musik, og hvis man sætter folk fra min generation til at lytte på det, vil de måske spørge – hvorfor er det her jazz? Og det er det måske også kun, fordi det er jazzfolk, der spiller det”.

Kim Grønborg supplerer: ”Der er hele tiden nogle bevægelser i jazzen, der driver den nogle andre steder hen, og det er det, der holder den levende. Det er improvisationens velsignelse, og det er derfor man kan blive ved at kalde det jazz. Eller måske man bare skal kalde det musik, for efterhånden er der hældt så mange ting ned i gryden. Og det er et tegn på at folk er vågne og interesserede!”

 

Jens Balder Sørensen modtog i år 2012 Gaffelprisen, som Jazzselskabet Aarhus har uddelt hvert år siden 1973.