Lobby/Headquarters
Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Lobbyeksisterede som jazzspillested fra starten af 2008 til udløbet af 2010. Lokaliteten fungerede som et multifunktionelt kulturhus, der havde til huse under dansescenen “Archauz”. Detblev startet i februar 2008 på initiativ af Jan Thøgersen, Ninagry Jacobsen og Morten Nottelmann. Senere stødte Jens Munch til kernegruppen
Lobby var i høj grad drevet af en kollektivistisk ånd og en lyst til at lege med konventionerne for kultur. Det udspillede sig især under Aarhus Jazz Festival, hvor der næsten blev præsenteret musik døgnet rundt, alle dage. Her var det ikke ualmindeligt at musikere stod i døren, eller lavede mad til hinanden, og mange internationale kontakter blev skabt igennem de kollektive måltider.
Det rødmalede kælderlokale lagde rum til alt fra free-jazz pionerer som Peter Brötzman til unge håb som den elektroniske musiker Nicolas Jaar. På grund af stedets simple filosofi om at vise Aarhus til Aarhus, Aarhus til Verden og Verden til Aarhus, var der altid god plads til både de lokale talenter og eksotiske internationale gæster på højt niveau – ofte kurateret således at de spillede sammen eller i forlængelse af hinanden.
Senere opstod HeadQuarterspå stedet. Her bibeholder man tilknytningen til den yngre del af den aarhusianske jazzscene og præsenterer en del jazzkoncerter. Programmet vedbliver at være særligt stort under Aarhus Jazz Festival, hvor stedet de senere år også har lagt lokaler til jazzfestivalens officielle Late Night Jazz Jam.