Jazzen kommer til Århus fra Amerika lige efter første verdenskrig. Begyndelsen på den nye musikforms indtog i byen er præget af nye inspirationer, stærke meninger både for og imod – og organiseringen af de første lokale jazzorkestre og jazzklubber.
Den første akkord blev ikke ført til protokols, men ellers er der orden i jazzens århusianske historiebog. I 1919 præsenterede Aage Rasmussen det første ikke-lokale jazzorkester på Hotel Terminus i Ryesgade 3, og fra 1920’erne blev jazzen gradvist introduceret i Århus ved en række vigtige begivenheder. I 1923 den første saxofon, 1927 det første orkester med ”helt lokal besætning”, 1934 den første forening, 1935 det første prominente udenlandske koncertbesøg. Sådan tog jazzen sine første spæde skridt ind på den århusianske musikscene.
Det nye vidunder – saxofonen!
Jazzen ramte Danmark lige efter første verdenskrig, og swingfeberen havde greb i det århusianske forlystelsesliv fra havneknejperne til palmehaverne, da musiker F. P. Ehlers i 1923 vendte hjem, efter engagementer på de danske Amerikabåde, med et skinnende monstrum: saxofonen. Den havde han mødt under en landgang i New York.
Det var, så vidt vides, den første, der overhovedet nåede landet, og den vakte berettiget opsigt. Ehlers inviterede kolleger til en demonstration af vidunderet på det daværende Vennelyst-teater, og hornets mægtige klang startede rasende diskussioner. Reaktionen var henrykt begejstring og for nogle fnysende afsky.
En af de sidste var Anton Bjelke, en velanskreven musiker og senere musikhandler, som forkyndte, at han ”hellere ville lade sig slæbe på sin bare fra Vennelyst til Sct. Pauls Plads” end sætte læberne til bæstet. Tre uger senere havde han selv anskaffet en saxofon, og sådan var der så meget, mens Århus tumlede ind i en jazztid.
Nytårsaften ved indgangen til 1923 beskrev den lokale avis således: ”Serpentinerne hvirvlede gennem luften, jazzmusikken klang og champagnepropperne knaldede.”
Det spirende og snart vildtvoksende rytmiske musikmiljø satte skud alle vegne i mellemkrigsårene – fra Wienerhallen til Varna, fra Hotel Regina til Brammers Café. Forlystelsessteder af enhver art havde husrum, og jazzen var ikke snerpet. Gradvise og ofte stærkt omstridte lempelser i restauranternes lukketidsregler hjalp til, og jazzmusikken udviklede sig i nogle år i skyggen af dansesalonerne, ”det moderne floorshow”. Her tog danseorkestrene efterhånden jazzen mere ind som en del af repertoiret.
Jazzorkestre og jazzklubber
Allerede i midten af 1920´erne huserede den driftige kapelmester Christian Filtenborg på Regina og i Royals marmorsal. Han præsenterede i 1935 Århus´ første ”helt rigtige jazzorkester”, det dusinstore Arena-Orkester, ved Håndværkerforeningens 85 års jubilæumsfest, og han gik ikke i små sko. I ham fik byen sin første og foreløbig eneste ”King of Rhytme”, som skrevet stod. Var det måske ham, man opkaldte Chr. Filtenborgs Plads efter dengang i 1929, og ikke den fine købmand, lokalpolitiker og etatsråd af samme navn?
Forhenværende borgmester Bernhardt Jensen og redaktør Georg Andrésen har indgående beskrevet den livlige epoke i byens musikliv. Som nyankommen journalist lykkedes det sidstnævnte – ihærdigt sekunderet af det senere Aarhus Byorkesters første kapelmester Thomas Jensen – at overbevise sin chefredaktør Louis Schmidt om jazzmusikkens betydning, så ”Stiften” trådte til som arrangør af to koncerter i forbindelse med oprettelsen af byens første jazzforening. Appetitvækker var bl.a. den 18-årige violinbegavelse Svend Asmussen, den danske Joe Venuti, og hans orkester. Foreningen blev stiftet 1. maj 1934 med Axel Voigt som formand og talte et par hundrede medlemmer inden året var omme. Aktiviteterne ebbede ud i 1943, men en ny forening, Århus Jazzklub, blev dannet 7 år senere, og foreningslivet har siden været et vigtigt fundament for den lokale jazzscene.
Den amerikanske stjerne
Tidens kendte orkesterledere var jævnlige gæster i byens koncertlokaler op gennem 30´erne og 40´erne – Otto Lington, Kai Ewans, Leo Mathisen og Winstrup Olesen. Men én altoverskyggende begivenhed var besøget af den store amerikanske tenorsaxofonist Coleman Hawkins i marts 1935.
Efter alt at dømme var han den første udenlandske stjernesolist, der fandt Århus på landkortet, og 2000 ellevilde fans gav ham en fyrstelig modtagelse ved Kalundborg-færgen. Det er fortalt, hvordan Hawkins og hans følge i fire åbne vogne kørte i triumf gennem Søndergade, og sporvognene måtte holde tilbage for folkemængden. Og avisen fortalte om bragende succes ved Hawkins´ to koncerter på Vennelyst.
I forlængelse af Hawkins’ besøg gæstede også andre udenlandske stjerner Århus, heriblandt Fats Waller, Josephine Baker og Mills Brothers.
Krigen kom, og lagde flere af de populære samlingssteder i ruiner, bl.a. Venneslyst og Aarhus-Hallens fornemme, terrasseopbyggede danserestaurant, der var indviet i 1938. Men jazzen stod endnu, da de slagne tyskere tog hjem. Og fra begyndelsen af 1950´erne til først i 70´erne aspirerede Århus til værdigheden som Danmarks jazz-by nr. 1.