Jazzen bliver mere og mere etableret og jazzmiljøet udvides med nye institutioner, festivaler og spillesteder. De traditionelle jazzformer dyrkes til stadighed, samtidig med at mødet med nye musikformer udvider jazzens repertoire.

 

1980’erne

Dette er årtiet hvor det gamle møder det nye, som det især gav sig udslag på det lille spillested Abbedissen på Klostertorv. Abbedissens tilgang var inkluderende og gav mulighed for at helt unge kunne spille med erfarne musikere i jam-agtige omgivelser – en udvikling, der foregreb den lange historiske jamsession-tradition, som skulle udvikle sig på jazzværtshuset Bent J.

Det blev også et årti, hvor der til dels med jazzen som affyringsrampe fremkom helt nye musikalske tiltag, der kun vanskeligt lader sig rubricere. Husets Musikteater, i daglig tale ’Huset’, blev stedet, hvor de nye musikalske knopskud skulle blive repræsenteret. Genrer kunne blandes – og blev det. Huset præsenterede ikke blot jazz, men dækkede hele spektret af rytmisk musik. Fra punk til folkedans – men der blev også plads til rigtig meget jazz og tilgrænsende musikformer.

I 1980’erne sprang utallige caféer op i Århus bymidte og mange af disse præsenterede levende musik med fri entré. Som oftest jazz. Godt for lokale musikere – da det gav flere jobs. Knap så godt for byens arrangører, da en stor del af publikum hurtigt blev forvænt med, at levende musik var gratis.

 

Klüvers Big Band, Aarhus Jazz Festival og jazzradio

Det var også en periode, hvor Århus Kommune virkelig spillede bold med kulturen og ikke mindst den rytmiske musik. Der blev ydet støtte til såvel ensembler, som arrangører og publikum. Alt i alt til stor og frugtbar benefice for jazzscenen. I midten af 1980’erne blev Klüvers Big Band, som var blevet dannet i 1977 (først under navnet Bred Ymer), etableret som rytmisk basisensemble, der skulle fungere på enslydende vilkår med de allerede eksisterende ensembler indenfor kompositionsmusikken. Orkesteret skiftede i 2012 navn til Aarhus Jazz Orchestra, da orkesterleder Jens Klüver stoppede og gav plads til nye kræfter.

I 1989 løb den 1. udgave af Aarhus International Jazz Festival af stablen. Festivalen startes efter et længe næret ønske fra miljøet på initiativ af Musikhuset, som også var flagskibet med hovednavne som Stan Getz, George Benson med McCoy Tyner og Arturo Sandoval. Festivalen startede med en forsøgsperiode på tre år, men det skulle vise sig at barnet havde vokseværk og kom til at blomstre langt ud over denne periode.

1980’erne var ligeledes det årti, hvor de mange lokalradioer så dagens lys. Det kom jazzen også til at drage nytte af. I 1987 startede Jørn Okbo Jazzradioen i Aarhus, der blev Danmarks første egentlige jazzradio, med en sendetid på 2-3 timer dagligt. Radioen fik en til tider turbulent levetid på seks år.

 

1990’erne

I 1990´erne kørte de faste arrangører deres. Musikhuset Aarhus vedbliver at præsentere store navne. Jazzfestivalen er en bragende succes og vokser i omfang, Glazzhuset kører koncerter fra åbningen i 1990 til lukningen år 2000, og Jazzselskabet afholder dets koncerter, som oftest på Bent J., og uddeler støt sin årlige Gaffelpris. Bent J. selv indleder i 1992 sammen med Jazzselskabet og Jens Søndergaard de populære Monday Night koncerter, og Klüvers Bigband spreder interessen for jazz ved deres unikke, pædagogiske virksomhed og et væld af egentlige koncerter, mens Arosia forsætter sin folkekære performance.

I 1990´erne boede byens søn John Tchicai i USA, men besøgte jævnligt Aarhus som medlem af Pierre Dørges New Jungle Orchestra, og ved andre lejligheder. Den allerede erfarne bassist Jens Jefsen og guitaristen Uffe Steen fandt sammen som duo og optrådte ved Aarhus Jazz Festival i 1995. Det var så vellykket at den udkom som cd under titlen Come Join Us. Med dette koncept opstod noget særligt og især langtidsholdbart, idet duoen snart kan fejre 25 års jubilæum! Sangerinden Helle Hansen debuterede i 1995 med albummet Giving it Away sammen med Hans Ulrik, Jesper Bodilsen og Søren Addemoes. Få år senere udkom albummet Still Waters med lillebror, den overalt roste, Heine Hansen på klaver. På samme tid udgav fætrene Peter og Christian Vuust (henholdsvis bas og saxofon), albummet Travel Light med Carsten Dahl og Alex Riel.

 

Den nordiske tone
På de store linjer var 1990´erne kendetegnet ved dyrkelsen af den nordiske tone. Jan Johansson var ikke glemt, hans ånd svævede over vandene og var med til at give næring til bl.a. den række af projekter som havde Christian Vuust som leder. Jazzstudier i USA førte ham til erkendelse af eget geografisk udgangspunkt, og en dertil hørende fælles tone. Samme kom til at stå bag en række nordiske projekter startende i 1991 med det dansk-svenske band Christian Vuust Nordic Quartet, som siden blev til Christian Vuust Group, og de nordiske samarbejder kulminerende med bandet Northern Voices og albummet The Thule Spirit i 1997.

 

Efter årtusindskiftet

I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne kom mange af de nye jazzstrømninger til Aarhus fra New York og ofte via København. Det handlede fx om nye former for jazz-rock fusion med inspiration fra freejazz såvel som britiske indierockbands som Radiohead. Mange musikere skifter frit mellem forskellige musikalske traditioner og spiller den ene dag jazz og den næste i et rock- eller popband. Derudover var frie former for improvisation populære. De unge musikere var påvirket af inspirationerne fra København, og især fra deres amerikanske forbilleder, og der var en del udveksling via musikalske samarbejder, inspirerende koncerter i byen og workshops.

Caféen Coffee & Silver var i en periode et vigtigt tilholdssted, og da de lukkede, overtog Café Mozart og senere Lobby en tid denne funktion. Nogle musikere begyndte selv at organisere koncerter under arrangørnavne som Jazz Mig I Øret, Phonognom, m.fl. Igen bliver man orienteret mod Norden og resten af Europa, fx Berlin, og der opstår et væld af konstellationer og orkestre, hvor der eksperimenteres med cross-over mellem jazz og klassisk, større kompositionsformer og forskellige former for rock-jazz. Verdensmusikken vinder igen indpas i jazzmiljøet og flere unge orkestre gør sig bemærket med melodiøs jazz i forskellige former inspireret af bl.a. rock- og popmusik … og højskolesangtraditionen.

Her slutter vores oversigt over jazzen i Aarhus gennem 100 år fra 1919-2019… men heldigvis slutter musikken ikke her.

Nye initiativer vil med sikkerhed føre jazzen ud ad endnu ikke kendte veje…