Spillestedet med den brede profil

Adressen Vester Allé 15, over for Mølleparken, har lige siden 1875 rummet kunst og kultur. I de første næsten 100 år som museum for byens arkæologiske og billedkunstneriske skatte. I perioden 1972-2007 under navnet ”Huset ” som rummeligt aktivitetscenter for byens borgere i alle aldre med dets værksteder, trykkeri, forlag, bogcafé, legerum, musikstudie, restaurant og en musik- og teaterscene ved navn Husets Musikteater. 

I dag er borgeraktiviteterne genopstået som Godsbanens Åbne Værksteder i Skovgaardsgade, og musikken har overtaget hele matriklen på Vester Allé i form af spillestederne Voxhall og Atlas, og Promus, produktionscentret for rytmisk musik i Aarhus. 

I dets levetid var Husets Musikteater en væsentlig spiller i byens musik- og teaterliv, et sted der uden en fastlagt kunstnerisk profil kunne tilgodese både det lokale vækstlag og dække behovet for optrædener med de bedste nationale – og internationale navne. 

En bred og ambitiøs profil

Jazzen i mange af dens afskygninger fandt også vej til Vester Alle 15. Martin Lai og Anne Castleman var som en del af ledelsen i en lang periode med til at opbygge det gode renommé, som stedet havde, både blandt publikum, lokale kunstnere og tilrejsende. De har arkiveret bunker af trykte programmer fra dengang, og hvis man fx laver et nedslag i 1985, finder man et program, der er ganske typisk for perioden. Foråret bød på koncerter med Michael Zacho Trio, Frontline, Søren Eriksen/Frederik Lundin 5-tet, Tyrkis Big Band, Santa Cruz, Jan Kaspersen Quintet, Attila Engin Group, Mazur/Markussen, Karsten Houmark, Erling Kroner, Atelier, Oz, Casper Kristensen trio, og ikke mindst Steve Swallow/John Scofield. Kort sagt et bredt udvalg af byens bedste nye navne, de førende danske moderne jazzbands og et skvæt international topklasse. 

De lejlighedsvise besøg af internationale navne fortsatte med kunstnere som Joe Henderson, Maceo Parker, Robben Ford, Steps Ahead, Bill Bruford, Bill Frisell, Michel Petrucciani, Toots Thielemans, Gary Burton, Don Cherry, Jan Gabarek, Joe Zawinul, Sonny Sharrock o.m.a. Særdeles ambitiøse og fremsynede bookinger af et mindre, kommunalt spillested i provinsen!

Det var også på denne scene, at den lokale jazzinstitution Klüvers Big Band fandt et hjemsted i Musikteatret med sine mandagskoncerter, gerne med indbudte solister. 

Vi var et hold

Som gymnasielev var Martin Lai begyndt at komme på Trinbrædtet i Vestergade 58, dels for at danse med pigerne, dels for at afprøve sine evner som folk- og bluesmusiker. ”Vi dansede bl.a til traditionel New Orleans-jazz, som jeg aldrig har brudt mig synderligt om, med det var det, der var. Det ser man jo fra generation til generation, at man må tage til takke med den scene som de, der kom før én, har skabt!”

Han startede som bruger af Huset på Vester Allé, særligt af de legendariske bade – og saunafaciliteter, der lå bag scenen i Musikteatret. Så begyndte han at arbejde i bogcaféen, og da der blev en plads ledig som musikbooker, bød han ind, og fik det job som Trevor Davies oprindelig havde bestridt. Øverste myndighed på Huset var Fællesmødet, og Martin blev ansat på halv tid. ”Og så kørte det egentlig bare, og jeg tror det har noget at gøre med, at man ikke hang sig så meget i genrer. Jeg havde nogle gode folk til at hjælpe mig, og hver mandag holdt vi møde i musikgruppen, hvor vi lyttede til demobånd og evaluerede ugens forløb. Det lå i Husets ånd, at vi ikke skulle være bange for at prøve noget, og ingen genrer var udelukkede. Jeg ville gerne have bevaret den væg oppe på 1. sal, som vi havde tapetseret med plakater fra alle vores  koncerter. I perioder havde vi koncerter hver aften, med alt fra folkedans til Joe Zawinul.” 

Anne Castleman blev den, der sad med regnskaberne, og stod også for den direkte kontakt med kunstnerne omkring koncerterne. ”Det var gyngerne og karrusellerne; vi havde nogle sikre navne, hvor der altid var udsolgt, og det betød at vi havde råd til at tage nogle chancer ind imellem.”

Jazz på Huset

Musikteatret blev betragtet som en værkstedsaktivitet på linje med de andre i Huset.  Martin husker: ”Jeg lærte hurtigt hele den lokale scene at kende, dog tog det mig lidt tid at komme ind i jazzcirklerne, fordi de andre genrer som fx verdensmusikken fyldte så meget hos os. De første år havde vi lidt vores eget univers, ligesom jazzen levede på sine egne steder som Tagskægget og Bent J. Men for os i bookinggruppen rangerede jazz på lige fod med alle de andre genrer, og kunne vi få et stort navn til penge, vi kunne betale, så tog vi det, det var helt banalt. Vi fik etableret kontakt til agenturer rundt omkring og fik tilsendt turneplaner, så vi kunne præsentere internationale navne af høj kvalitet. Jeg skal ikke sidde og pudse min glorie, men jeg ved, at vi fik lavet et godt sted, og det var ikke usædvanligt, at vi havde to eller tre jazzrelaterede acts pr. uge i Musikteatret, enten lokale eller internationale. Det, der var så specielt ved Musikteatret var, at vi kunne understøtte den lokale scene, samtidig med at vi kunne hente store navne udefra til inspiration for de lokale musikere og for publikum. Og sælge billetter!”

Husets Musikteater skabte sig fra begyndelsen af 1980´erne en musikalsk profil, der betød, at det var hér, man kunne høre den moderne elektriske og akustiske jazz i Aarhus. Lokale bands som Kamæleon, Oz, Atelier, Carnival Band og københavnske som Six Winds, Santa Cruz, Entrance, Frontline og ikke mindst New Jungle Orchestra, ligesom den nye nordiske jazzlyd fandt sin scene her. Også den latinamerikanske musik red på en bølge i disse år, og den skyllede ned ad Vester Allé med navne som Tania Maria, Airto Moreira, Egberto Gismonti og Hermeto Pascoal. 

Dexter Gordon havde været kær gæst i Aarhus i de år, han boede i Danmark. Senere fulgte et internationalt comeback, propelleret af hans medvirken i filmen Round Midnight. I februar 1983 var han tilbage i Aarhus, ikke på Tagskægget, men i Husets Musikteater med sin amerikanske trio. Det blev en musikalsk triumf, men samtidig et logistisk mareridt for arrangørerne. Anne Castleman fortæller historien i denne video:

Martin Lai blev medlem af Den Danske Jazzkreds, der siden 1965 med statslige midler i ryggen arrangerede stævner, kurser og præsentationsturnéer i Danmark og promoverede danske jazzgrupper i udlandet. 

”Det var klart en fordel, at jeg som arrangør sad i Den Danske Jazzkreds, for når vi skulle tilrettelægge nationale turneer, kunne jeg sige, at det første job er hjemme, for det bliver i Aarhus, og det kan vi sælge billetter til. Så skulle man bare koble Aalborg og Odense på, så havde man en turne, og det er meget godt, når det hedder moderne jazz.” Jazzkredsens aktiviteter overgik efter 1997 til Dansk Jazzforbund.

Takket være Husets mange forskellige kompetencer, gik man sjældent forgæves, når der skulle løses et praktisk problem:

”John Scofield kom med sin trio med Adam Nussbaum på trommer, og hans grej var ikke kommet frem. Vi havde et trommesæt ovre i børnemusiklokalet; det godkendte han og brugte det under koncerten, efter han lige havde haft det en tur forbi metalværkstedet og ordnet et eller andet. Steve Swallow havde bare en lille forstærker i en attachétaske, og den kunne vi koble på ét af vores store kabinetter. Og det var typisk, at musikerne kunne mærke den vibe, der var på stedet, takket være alle de mange aktiviteter, der var samlede under et tag. Vi mødte kunstnerne på lige fod, og det kunne de mærke”.