Studenternes Jazzklub.

Salonvejen 1, 8240 Risskov (Sjette Frederiks Kro)

 

I sensommeren 1954 fandt fem studenter sammen om at stifte Studenternes Jazzklub. Carsten Mollerup, en af stifterne (og formand), tog sig af den oplysende side af klubbens arbejde, og Niels Holst tog sig af den levende musik. For stemningens skyld henlagde man musikken til Sjette Frederiks Kro i Risskov. Man tilstræbte at præsentere både ældre og nyere jazz, den sidste oftest repræsenteret af Hans Jacob Sahlertz Kvintet med Louis Hjulmand (vibrafon), Mogens Lauridsen (piano), Bent Knudsen (bas) og Uffe Jensen (trommer). Den traditionelle afdeling varetog Dixie Stompers og efter deres opløsning Knud Sørensens Kvartet, som blev husorkester. Peter Fahrenholtz var desuden ofte solist ved klubbens arrangementer. I samarbejde med Jazz Circle chartrede de en af Kalundborgfærgerne og lod den med tre orkestre krydse rundt i Århusbugten i 4 timer! Alligevel efterlod klubben kun få spor.

 

Sjette Frederiks Kro 1964.